Senge på tilbud – Sådan finder du dem

Senge tilbud guide

Én af de typer produkter hvor der oftest kan gøres en god handel er senge. Der er nemlig tit rigtig gode tilbud at finde på senge. I denne guide vil vi se nærmere på disse senge tilbud og på, hvordan du selv finder de bedste.

Find ud af hvilken type du du vil have

En seng er ikke bare en seng. Derimod er der mange forskellige typer af senge. Derfor bør du i din jagt på det bedste udsalg starte med at finde ud af, hvad det er for en type seng, du har brug for.

De tre mest populære overordnede sengetyper her i landet er elevationssenge, boxmadrasser og kontinentalsenge.

Boxmadrassen er typisk den billigste løsning. Her får du nemlig blot en ganske almindelig madras med ben eller meder, som du så kan lægge en topmadras ovenpå. Det er således også den simpleste løsning.

Kontinentalsengen minder om boxmadrassen, men mellem boxmadras og topmadras er der indlagt en ekstra madras – nemlig springmadrassen. Den ekstra madras betyder, at du med en kontinentalseng har mulighed for at opnå en højere komfort, end hvad tilfældet er med boxmadrassen. Kontinentalsengens ekstra madras betyder så også, at sengen typisk vil koste mere end en boxmadras.

Sidst men ikke mindst har vi elevationssengen. En elevationsseng er – som navnet antyder – en seng med elevation. Dette betyder, at du kan hæve sengen, hvorfor den særligt kan være en god løsning for dig, der har problemer med ryggen… Eller dig der måske bare gerne vil kunne sidde oprejst, hvis du ynder at læse eller se TV fra sengen.

Dan dig et overblik over sengemarkedet

Der findes en lang række sengeforhandlere på det danske marked. Alle har de tilbud på stribe, hvorfor det er helt essentielt, at du tjekker priserne hos flere forhandlere, inden du gør dit køb.

Nogle af de mest populære sengeforhandlere på nettet er Bedre Nætter, Sengefabrikken og Sengetid.

Hertil kommer forhandlere, som både sælger senge online og via fysiske butikker. Her kan bl.a. nævnes Jysk, ILVA og IKEA.

Beslut dig for om købet skal gøres online eller i en fysisk butik

Som nævnt findes der både masser af online sengeforhandlere og fysiske butikker. Inden du gør dit køb, skal du derfor have besluttet dig for, om du vil købe sengen det ene eller det andet sted.

Begge typer sengeforhandlere har deres fordele og ulemper:

I en fysisk butik har du mulighed for at prøve sengen. Mange ser dette som en stor fordel, da det er umuligt at se fra et billede – eller læse fra en produktbeskrivelse – hvordan en seng føles.

Du skal dog være opmærksom på, at der er meget stor forskel på at ligge i en seng i 5 minutter og 8 timer. Det mest almindelige problem ved de korte tests er, at man ofte får valgt en seng, der er for blød. For typisk vil en meget blød madras være meget behagelig at ligge på i kortere intervaller, mens det kan blive mere anstrengende, når man ligger på madrassen i timevis.

Ved en online sengeforhandler har du typisk ikke mulighed for at prøve sengen inden køb (nogle webshops har dog tilknyttede showsrooms). Umiddelbart kan det virke som en stor ulempe ved at købe seng online. Dette ved sengeforhandlerne på internettet dog godt. Derfor giver mange af dem en lang prøvetid – ofte helt op til 100 dage. Hermed kan du prøve sengen gennem utallige nætter og så ombytte den, hvis du ikke er tilfreds.

En anden fordel ved online sengeforhandlere, som er særligt udtalt, når vi snakker tilbud er, at markedet er meget gennemsigtigt. Når du sidder foran computeren har du nemlig mulighed for at tjekke udsalg på tværs af mange forhandlere – uden at blive presset af en måske lettere anmasende sælger. Hermed vil du i mange tilfælde nemmere kunne finde de allerstørste besparelser, hvis du køber din seng på tilbud via internettet.